Jeg fik 2000 kr. for min gamle brændeovn og monterede selv den nye!

Ny sivebrønd i sommerhuset

skaermbillede-2017-08-24-kl-08-18-54

Et godt råd til andre sommerhuskøbere. Husk at tjekke kloak og brøndforhold på sommerhuset inden du underskriver købspapirene. I vores sag var den gamle sivebrønd helt død (og ulovlig), og en ny skulle derfor etableres. Det kostede os en masse bekymringer, snakke med ejendomsmægler og forsikringsselskab, og i sidste ende måtte vi selv betale de ca. 50.000 kr. en ny sivebrønd kostede.

Umiddelbart kan man ikke se en sønderligt store forskel på hverken sommerhuset eller grunden. Men nedenunder den opgravede plæne ligger en ny 3-kammers sivebrønd som skal hjælpe os af med vores spildevand i sommerhuset. Etableringen af en ny brønd kom som en ubehagelig overraskelse efter, at vi adskillelige gange havde spurgt ejendomsmæglerne ind til kloakforholdene. Her kan man jo lære, at man skal kigge alt efter, og ikke som udgangspunkt stole på sælger. Nu er vi endelig i mål, efter lidt blod, sved og tårer. Sivebrønden filtrerer vores spildevand og leder det ud på grunden, så det rene vand kan sive ned i grundvandet. Derfor skal man også tænke sig lidt om, når man bruger rengøringsprodukter og vaskepulver. En pumpe på sivebrønden hjælper vandet ud i rørene og en gang om året kommer der en slamsuger og tømmer den. Vi ser frem til ikke at skulle bekymre os om vores spildevand.

Godt at vide ved etablering af ny sivebrønd:

  • Det skal være en aut. kloakmester som etablerer sivebrøndsanlægget.
  • Pris for etablering inkl. materialer var i vores tilfælde ca. 50.000 kr.
  • Du skal ansøge om placering af brøndanlægget ved kommunen, og dette hjælper din kloakmand dig med.
  • Dit anlæg skal lægge mindst 5 meter fra skellet.
  • Tænk på fremtiden inden du placerer anlægget, da det ikke er hensigtmæssigt at bygge oven på der, hvor du har rør.
  • Husk at få monteret afbryderkontakt udendørs til dit anlæg, så det kan slukkes ved tømning.

Har du gode tips eller spørgsmål til mit projekt, så stil det i kommentarfeltet nedenfor.

Du kan også finde mig på:

www.facebook.com/byggemadsenblog

www.instagram.com/byggemadsen

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fik 2000 kr. for min gamle brændeovn og monterede selv den nye!