Ny sivebrønd i sommerhuset

HJÆLP mig med at vinde Silvans GØR DET SELV MESTERSKABERNE 2017

Indlægget er sponsoreret i samarbejde med Silvan i forbindelse med GØR DET SELV MESTERSKABERNE 2017.

STEM MIT SOMMERHUS I SILVANS GØR-DET-SELV MESTERSKABSFINALE HER!

Min kone og jeg bor i en lejlighed på Vesterbro og i sommeren 15 drømte vi om, hvor fedt det kunne være med et sommerhus. Nogen vil sige, at vi handler hurtigt, for i løbet af ganske kort tid fik vi mobiliseret en fremvisning på et sommerhus nær Rørvig. Sommerhuset var et dødsbo, bygget i 60erne, og siden da var det hverken blevet moderniseret eller vedligeholdt for den sags skyld. Faktisk var det så forsømt, at banken knap nok ville låne os penge til købet. Vi var så begejstrede for huset, at vi “kom til” at skrive under på købsaftalen, før vi havde set sommerhuset indvendigt eller fået go fra banken. Foran os lå en kæmpe gør-det-selv opgave, men da vi købte sommerhuset var vi enige om, at vi nok skulle klare den, trods vi ingen håndværkererfaring har.

644c3480-25b0-455d-866d-3ca927a56189

Imellemtiden var min kone blevet gravid. En helt igennem fantastisk nyhed, men pludselig stod jeg alene over for dette gør-det-selv projekt. Med hjælp fra især svigerfar knoklede vi i et års tid på alle leder og kanter af det lille skur. Vægge er blevet væltede, døre og vinduer er blevet udskiftede, det oprindelige badeværelse er blevet erstattet af en ny tilbygning med gulvvarme og nutidige toilet- og badeforhold. Det gamle brune køkken, som var før easy-luk, er blevet udskiftet med et nyt lyst køkken med moderne hårde hvidevarer. Dødsboet som banken i sin tid rystede på hovedet af, er i dag blevet en hyggelig perle, som danner rammerne, når vores lille familie trænger til græs under tæerne og en pause fra Vesterbro.

img_0862

Her til foråret fortsætter byggeprojekterne med bl.a. en 50m2 træterrasse samt et anneks med to værelser og badeværelse, og derfor håber jeg at vinde Silvans GØR DET SELV MESTERSKABER 2017 i kategorien “Den havde vi ikke set komme”. Mesterskaberne er en onlinekonkurrence, som dybest set kårer årets gør-det-selv projekt, og dermed en ret fed konkurrence, som hylder alle dem, som er nået i mål med et projekt, de har lagt kræfter og kreativitet i.

Man indstiller sit gør-det-selv projekt, og de 20 projekter med fleste stemmer går videre til en finale, hvor en jury afgøre vindere af 15.000 kr. i 3 kategorier.

Det er et skarpt felt. Der er mange ret fantastiske projekter. En Lastbils-børneseng, et kaninhjem og en kanibalgryde. Sommerhuset er mit første, men langt fra sidste gør-det-selv-projekt. Jeg er meget stolt af resultatet, og håber I vil stemme på det. Hvis du selv står over for et gør-det-selv projekt, så er der utrolig meget god inspiration at hente på konkurrencesiden, som du kan kaste dig over, efter du har smidt en stemme på mit projekt naturligvis.

Gå ind og stem på mit projekt her:

Du kan læse mere om Silvans Gør-det-selv mesterskaberne 2017 her, hvis du selv overvejer at deltage, hvilket jeg klart kan anbefale:-)

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny sivebrønd i sommerhuset