Sæsonen er skudt igang med et anneks!

VANDSKADE og 3 mdr. på STAY.

“Hvaaa steger du bacon?” Sådan lyder det åbenbart når overboen tømmer det meste af Københavns vandbeholdning ned i din lejlighed. Vores nabo kom heldigvis forbi, da vandet strømmede ned i vores lejlighed, og gav min kone en hånd med spande, gryder og håndklæder.

Men, hvordan kunne det lade sig gøre? Det spekulerede jeg også over på vej hjem fra arbejde, da det eneste jeg havde hørt var fra receptionisten, der skulle hilse fra min kone og sige, at jeg nok skulle få benene på nakken og komme hjem, da vores lejlighed stod under vand. Og mig som ellers altid er til at få fat på – bare ikke lige den dag, hvor jeg befandt mig på den forkerte side af Øresund med en telefon, der var løbet tør for strøm.

Overboen havde været igang med at installerer ny vaskemaskine, og i den forbindelse knækkede vandrøret på hovedledningen. Panikken var stor, da ingen vidste, hvor hovedafbryderen var placeret (ironisk nok skulle det vise sig, at den sidder i vores eget kælderrum). Vandet fossede direkte ned i vores lejlighed, videre ned til vores underbo og til sidst ned i vores kælderrum. En hel time gik der, før der endelig blev lukket for vandet.

På grund af udsugning og diverse installationer er loftet i vores køkken og badeværelse sænket og dette fungerede som et slags badekar, hvorfra alt vand nydeligt blev fordelt. Så i stedet for en “simpel” vandskade koncentreret omkring vores køkkenområde, blev vandet også fordelt til soveværelse og badeværelse.

Om aftenen fik vi besøg af et skadeservicefirma. Herefter startede dialogen med vores forsikringsselskab. Ja, vores forsikringsselskab. For selvom vi ikke havde noget ansvar for skaden, så er det alligevel vores egen forsikring, som skal aktiveres og betale for genhusning og ødelagt inventar. Forsikringsselskabet mente ikke, at en genhusning var nødvendig, men med en baby i huset, et ikke brugbart køkken samt direkte hul op til førnævnte overbo var det ikke en forklaring, vi lige umiddelbart godtog. Herfra startede en længere dialog (diskussion) med forsikringsselskabet om, hvorvidt det var lad sig gørligt eller ej at bo i en lejlighed med en baby og begrænset adgang til badeværelse og et ikke eksisterende køkken. Det mente forsikringsselskabet sagtens at man kunne. Efter lang tids tovtrækkeri endte det dog med at forsikringsselskabet overgav sig og nu er vi genhuset i 3 mdr. på STAY på Islands Brygge. 

 img_0907 img_0909 img_0761

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sæsonen er skudt igang med et anneks!