VANDSKADE og 3 mdr. på STAY.

5 must-have powertools for gør-det-selv manden.

Man må aldrig gå ned på udstyr. Selvom gør-det-selv projekterne er små, så er det en show stopper at stå med en gammel skruemaskine, som ikke virker. Sådan har jeg det ihvertfald.

Lækkert værktøjet er en del af motivationen for at give sig i kast med nye projekter. En slags forhånds belønning til overhovedet at gå i gang med et projekt, man ikke har prøvet før.

Da vi overtog vores sommerhus, sørgede jeg hurtig for at omdanne det eksisterende anneks til et værksted, så jeg havde plads til kommende investeringer:-) Jeg begik dog den fejl at starte med at købe billigt ind på værktøj. Dette resulterede i af flere af de powertools, som jeg har rekvireret inden for det seneste år allerede er gået i stykker, hvilket har lært mig, at kvalitetskøb kan betale sig på den lange bane

skaermbillede-2017-04-23-kl-14-31-56

Jeg er så småt påbegyndt opgraderingen, men mangler stadig et par key-items for at være i mål. Som du kan se har jeg forelsket mig lidt i Bosch, den blå serie, hvor batterierne passer til alle modellerne. Her er min wish-list:

Slagbore/skruemaskine – din bedste allround ven.

gsb-18-v-ec-34800

Bosch akku slagboremaskine GSB 18 V-EC DY 18V 5,0Ah

Jeg har det seneste år ejet 2-3 røvdårlige og alt for billige skruemaskiner. I ved den billigste fra Jem&Fix eller Silvan. Og hvor har jeg fortrudt en mia. gange at jeg ikke helt i begyndelse bare investeret i noget kvalitet. De 2-3 skruemaskiner som har lidt døden enten ved at laderen gik itu eller at batteriet ikke kunne mere har til sammen kostet, hvad man kan få en hæderlig bore/skruemaskine for. Sidste år fik jeg en fornuftig Bosch Bore/skruemaskine af mine forældre, men kunne godt bruge en som også har slagbor funktion. Med denne her lækre sag fra Bosch kan du pløje dig igennem alt fra gips til beton, samtidig med at skrue helt almindelige skruer i væggen.

Kap geringssav – til dine 100 terassebrædder.

bosch-gcm-8-sjl-professional

Bosch kap-/geringssav 1600W GCM 8 SJL

Jeg saver stort set altid skævt, når jeg forsøger at svinge fukssvansen, og så syrer mine kontorarme alt for hurtig til. Kap-Geringssaven er så vild i aktion, når savsmuldet flyver om ørene og resultatet er snorlige. Vi skal snart bygge terrasse, jeg håber at kunne føje denne bandit til vognparken.

Mini-cutter – til alle de hjørner og kroge af dit hus du aldrig kan komme til.

gop-18v-28-38939

Bosch akku multicutter GOP 18V-28 professionel 18V

Når min to meter lange krop forsøger at renovere de yderste afkroge af et 50år gammelt sommerhus, så er multi-cutteren et must-have. Den er perfekt til de små projekter, hvor du ikke kan komme til med stiksaven, og med det rette tilbehør kan du save i alt.

Stiksav – til de kreative projekter.

gst-18-v-li-s-35817

Bosch akku stiksav GST 18V-LI

Da jeg monterede min køkkenvask i en egetræsbordplade var min nuværende stiksav ved at afgå ved døden. Jeg har brug for mere power, som samtidig giver mere fleksibilitet end rundsaven. Denne her ville være et godt bud.

Multisliber – finish er altafgørende for det endelige resultat.

bosch-psm-18-li-1x1-5ah

Bosch akku multisliber PSM 18 LI

Ligesom at en god fuge kan være prikken over i’et på et rum, så er en multisliber en god medhjælper til at give dine projekter en flot finish. Der er ikke noget mere nederen end at stå og fedte med sandpapir, når denne prisvenlige og handy medhjælper er tilgængelig. Hvad end det er den hjemmelavede bænk eller køkkenbordpladen, så skal jeg snart have føjet denne til samlingen.

Bosch, Dewalt, Makita eller Festool – der er mange powertool religioner. Jeg har i ovenstående kun fokuseret på Bosch produkter, som jeg kender, og har gode erfaringer med. Jeg har gode erfaringer med 10-4.dk som altid matcher markedets laveste priser på kvalitetsværktøj. Dette post er ikke sponsoreret:-)

Er du uenig, eller har andre og bedre bud til værktøj og modeller, så skriv dem endelig i kommentarfeltet.

   

2 kommentarer

  • My brother recommended I might like this blog. He used to be entirely right.
    This publish actually made my day. You can not consider simply how much time I had spent for this information! Thank
    you!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ByggeMadsen

      I’m so happy to hear that. I look forward to doing more recommendations like this, on the tough decisions DIY people are doing. Great to hear positive feedback from you, have a great day.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VANDSKADE og 3 mdr. på STAY.