Fra institutionstoilet til spa-oplevelse på én dags arbejde.

Video: Sommerhus-anneks med to soveværelser og badeværelse

Det er egentlig ret vildt, at vi her to år efter at vores underskrift stod på en købsaftale til et ubrugeligt dødsbo, står med ikke kun et lækkert sommerhus, men også med et næææsten færdigbygget anneks.

Ligesom med alt andet er vi kommet til at gå all in, og bygget et anneks med to soveværelser og et badeværelse, hvilket har gjort projektet en del større end først antaget. Igen skal der sendes gode tanker til svigerfar, som jo dybestset har været årsagen til at projektet har taget 3 mdr. og ikke 3 år.

De to soveværelser så der er plads til at fylde sommerferienaftenerne med vin og overnattende venner og toilettet for at sikre de ikke skal løbe barfodet over græsplænen om natten. Ja jeg ved godt det er lidt luksus med et badeværelse i annekset, men vi kunne ikke lade være. Nu havde vi jo også lige bygget ét badeværelse, hvorfor så ikke holde de “skills” ved lige. Og af skade bliver man tydeligvis ikke klog, for sidst kom der en kloak-overraskelse, og denne gang har det over 10m lange afløb også vidst sig at have for lidt fald til vores nedsivningsanlæg, hvilket betyder en slem efterregning på en pumpebrønd halvvejs. Træls – på godt jysk – det er hvad det er.

Nå men ingen sejr uden udfordringer, og når vores første gæst sidder på tønden, så springer champagnepropperne og så kan annekset for alvor indvies.

Står du overfor at bygge anneks, så er her mine 5 bedste råd.

  • Jeg overvejede længe et samlesæt fra silvan, men bygger du selv, så får du et langt bedre isolering og et langtidsholdbart anneks, som du selv kan bestemme, hvordan skal se ud efter dine gør-det-selv evner naturligvis.
  • Regn med omkring de 120.000 kr. i materialer, vinduer, støbt fundament mm. på et projekt som minder om vores. Mit bud er, at du skal gange med 3 hvis du skal have professionelle på til det hele.
  • El er ikke noget du skal fikse selv, så få en god elektriker på, når dette skal klares.
  • Tænk over hvor på grunden du placerer annekset ift. sol og brug af græsplane. Når det står der, er det ikke lige til at flytte.
  • Husk at søg om byggetilladelse, som skal slutmeldes ved kommunen. Derefter føjes de ekstra bolig m2 til din BBR, og dette kan f.eks. have betydninger for en vurdering med henblik på låneomlægning.

Jeg håber videoen og billederne har givet dig mod på at bygge et nyt anneks.

img_1340 img_1339 img_1365 img_1430 img_1441 img_1442 img_1444 img_1466 img_1586 img_1585 img_1600 img_1773

Og i bedste Byggemadsen stil, så slutter vi af med et Møjn og et Hej Hej som i videoen:-)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra institutionstoilet til spa-oplevelse på én dags arbejde.